
- Date
- Tid
- 17:00 - 20:00
- Pris
- Pr. person inkl. lille traktement: € 15
- Bibliotek
- Flensborg Bibliotek
- I samarbejde med
- Foreningen NORDEN i Sydslesvig
- Adresse
-
Norderstraße 59
24939 Flensburg
Tyskland
Professor Jørgen Kühl har beskæftiget sig med mindretal i mange år. Han indleder aftenen med at fortælle om mindretal i Norden.
Besøg fra Kautokeino: Foredrag om samerne og livet i Lapland
Gerlinde Thiessen er vokset op i Erfde i Sydslesvig. Efter ti års tysk skolegang og derefter uddannelse til guldsmed i Hamborg tog hun motorcyklen og kørte til Nordkap. På vej hjem standsede hun i Kautokeino for at besøge det kendte sølvsmedeværksted Juhls.bGerlinde arbejdede derefter i værkstedet i nogle år.
Uddannet smykkedesigner
Tilbage i Tyskland gik hun på Fachschule für Edelstein und Schmuckgestaltung i Idar-Oberstein og afsluttede som Staatlich anerkannter Schmuckgestalter med mesterbrev som guldsmed. Hun har blandt andet været leder af Die Schmuckschmiede ved Werkstätten Materialhof, en institution under Diakonie Hilfswerk Schleswig-Holstein, i tolv år.
I 2003 flyttede hun tilbage til Norge og i 2005 videre til Enontekiö i Nordfinland og senere tilbage til Kautokeino, hvor hun flyttede sammen med samiske Bernt Morten.
Har arbejdet med samisk teater, film og kunst
Gerlinde Theissen har arbejdet på mange produktioner for Beaivváš - det samiske nationale teater - blandt andet som kostumesyerske, rekvisitør og turnétekniker. Siden 2015 har hun arbejdet inden for samiske kortfilm som rekvisitør eller i Art Department.
Gerlinde arbejder med forskellige samiske håndværk som garvning af renskind og fiskehud. Hun hjælper den kendte kunstner, Hilde Skancke Pedersen, med hendes store kunstværker, lige nu et kunstværk til regeringskvartalet, som bliver 6 meter langt.


Født og opvokset i Lapland
Gerlindes samlever Bernt Morten Bongo er født i Kautokeino og uddannet fra Kunst- og Håndværksskolen i Oslo inden for møbel- og interiørarkitektur. Han har arbejdet som tekniker, lysdesigner og scenograf i Beaivvás i 30 år . Han arbejder også med film og behersker mange slags håndværk.
I deres foredrag fortæller Gerlinde Thiessen og Bernt Morten om samerne og livet i Lapland på et letforståeligt norsk.
Køkkenchefen
Alex Jensen er køkkenchef og hotelchef på Gram Slots restaurant, som ligger i slottets gamle hestestald med flot udsigt over slotssøen, Gram Å og Gram Slot. Den 10. oktober river han teltpælene op og tager til Flensborg Bibliotek, hvor han sammen med sit personale leverer et nordisk-inspireret traktement. Så der er noget at glæde sig til.
Billetter
Entré: 15 Euro
Arrangeret af Dansk Centralbibliotek og Foreningen NORDEN i Sydslesvig