Back to top with progress scrollbar

Tilflytning i Sønderjylland (diagram)
Tilflytning i Sønderjylland (diagram)
Foredrag & debat

Harmonisk kulturmøde? Tysk tilflytning til Sønderjylland 2021 – 2025

Tid
17:00 - 19:00
Pris
Tilmelding: Gratis
Sted
Flensborg Bibliotek
Hvordan har den tyske tilflytning ændret Sønderjylland? Kom til et spændende foredrag om identitet, naboskab og et nyt kapitel i grænselandets historie.

Den tyske tilflytning til Sønderjylland har på få år fordoblet den tyske befolkningsandel i de sønderjyske kommuner. Udviklingen har haft tydelige virkninger i landsdelen, blandt andet ved at bremse negativ befolkningsudvikling, styrke boligmarkedet og skabe stor tilstrømning til de tyske skoler.

Det bemærkelsesværdige er, at denne tilflytning stort set ikke har udløst offentlig bekymring, selv om både indvandring og tysk indflydelse historisk har været følsomme emner i Danmark og Sønderjylland.

Museum Sønderjylland og Deutsches Museum Nordschleswig har deltaget i et projekt om, hvordan flertallet og mindretallet har håndteret situationen og de mennesker, der er kommet til.

Et komplekst nyt kapitel

Samlet peger projektet på, at den tyske tilflytning hverken blot er en demografisk gevinst eller et harmonisk kulturmøde, men et komplekst nyt kapitel i Sønderjyllands historie, hvor spørgsmål om tilhørsforhold, naboskab og sameksistens stadig er under udvikling.

Tilmelding

Foredrag ved Nina Jebsen, arkivleder ved Deutsches Archiv Nordschleswig og Hauke Grella, museumsleder ved Deutsches Museum Nordschleswig.

Fri entré.