75-året for Anne Franks død
Den specifikke dato for hendes død er ukendt, men anslås til at være februar-marts 1945. Anne Franks dagbog står stadig i dag som et stærk vidnesbyrd om hverdagen som jødisk flytning under 2. verdenskrig. Fordyb dig i Anne Franks tragiske skæbne i hendes dagbog, i dokumentarfilm og artikler.
Anne Franks historie
Den tyske pige Anne Frank (1929-1945) måtte under Anden Verdenskrig gå under jorden med sin jødiske familie. Efter lidt over to år blev skjulestedet afsløret af nazisterne. Beboerne blev sendt til forskellige koncentrationslejre, og kun Annes fader, Otto Frank, overlevede.
Mens Anne levede i skjul, skrev hun dagbog, som efter hendes død blev udgivet og siden er solgt i over 31 millioner eksemplarer.
I temaartiklen "Anne Franks dagbog" på Faktalink kan du læse meget mere om Anne Franks liv, tilblivelsen af dagbogen og den betydning, den stadig har.
Læs den fulde artikel på Faktalink
Læs eller lyt "Anne Franks Dagbog"
Anne Frank kaldte sin dagbog for Kitty. På første side skriver hun om sit håb for dagbogen: "Jeg håber, jeg vil kunne betro alting til dig; det har jeg aldrig før kunnet gøre til nogen, og jeg håber, at du bliver mig en god støtte."
- Anne Franks dagbog
Den unge jødiske pige Anne Franks (1929-1945) dagbog om sine sidste år fra juni 1942 til august 1944, da hun, sammen med sin familie og en anden jødisk familie, skjulte sig i en bagbygning i Amsterdam under den tyske besættelse.
Lån "Anne Franks dagbog" som ebog eller lydbog på eReolen
- Anne Franks dagbog – den uforkortede originaludgave : optegnelser fra baghuset 12. juni 1942-1. august 1944
Den uredigerede udgave af Anne Franks dagbog med optegnelser, som ikke var med i tidligere udgaver. Da dagbogen udkom, havde Annes far udeladt nogle mindre flatterende notater om forældrenes ægteskab, forholdet til moren og Annes seksualitet. Man skal kende de forskellige udgaver af dagbogen godt for at opdage forskellen.
Lån "Anne Franks dagbog - den uforkortede originaludgave" som ebog på eReolen
- Anne Franks dagbog som graphic novel
Det lyder som en umulig opgave men ikke desto mindre lykkes Ari Folman med at genudgive Anne Franks berømte dagbog som graphic novel.
Lån ”Anne Franks dagbog : graphic diary” på eReolen
Læs en anmeldelse af tegneserien på Litteratursiden
Film:
Filmen "Anne Frank remembered" af Jon Blair - findes på Youtube. Den vandt en Oscar for bedste dokumentar film i 1996. Og er én blandt mange produktioner om Anne Frank.
Oprindeligt skrevet af lineh, Aalborg Bibliotekerne.