Kunstneren Per Arnoldi
Kunstneren Per Arnoldi

Om dette arrangement

Tid
19:00
Pris
7 Euro
Target
For alle
Foredrag & debat

Foredrag: Mød kunstneren Per Arnoldi

21.02.22
Han har sat sine kunstneriske spor i både forbundsdagen i Berlin og i Operaen på Holmen i København. Mange vil kende fra programmet Kunstquiz på DR. Den 21. februar kommer kunstneren Per Arnoldi til Flensborg Bibliotek, hvor han vil fortælle om sit liv og virke.

Foredraget er udsat ! Vi informerer, når vi har fundet en ny dato til foredraget.

Per Arnoldi er en af de mest kendte kunstnere i Danmark. Hans værker strækker sig fra maleri til skulptur over plakater. Han debuterede allerede 1961 som autodidakt på Charlottenborgs forårsudstilling og har siden udstillet i Danmark og i udlandet og er bland andet repræsenteret på MoMa i New York.

Rød, gul og blå

Arnoldi er kendt for et stramt og let genkendeligt form- og farvesprog. Som maler bruger han altid grundfarverne – rød, gul og blå på en bund af sort.

Hans gennembrud som professionel plakattegner kom med design af plakater for DSB i 1975. Han har lavet plakater og logoer for institutioner og virksomheder verden rundt. Han arbejder som kunstnerisk rådgiver, blandt andet i forbindelse med opførelsen af Operaen på Holmen i København, hvortil Arnoldi har designet logo og scenetæppe.

I mange år har han arbejdet med udsmykninger og sammensætninger for arkitekterne Foster+Partners. I samarbejde med den engelske arkitekt Norman Foster har han præget Forbundsdagen i Berlin.

Solo

Per Arnoldi er noget så sjældent som en folkekær nutidskunstner, som er kendt af de fleste. Mange vil huske ham fra DR TV, hvor han blandt andet lavede programmet Kunstquiz. I 2017 udgav han sin egen historie i erindringsværket Solo.

Han har blandt andet modtaget IG-prisen 1982, Toulouse Lautrec-prisen 1985, N. L. Høyen medaljen 1991, Eckersberg-medaillen 2000 samt Modersmål-prisen i 2011.

Hør Per Arnoldi fortælle om samarbejdet med Tyskland, hvordan kunst og kommunikation kan hænge sammen og om dansk kunst og kultur i det hele taget. Det hele krydret med fortællinger og oplevelser gennem karrieren.

Entré: € 7,-

Forsalg på biblioteket. Begrænset antal deltagere.

Materialer