Brødrene Løvehjerte. Udgivet første gang 1973.
Brødrene Løvehjerte. Udgivet første gang 1973.

50 år med Brødrene Løvehjerte

09.02.23
Med "Brødrene Løvehjerte" skabte den svenske forfatter Astrid Lindgren en bog til evigheden.

Da "Brødrene Løvehjerte" udkom i 1973, var det i en helt anden verden, end 2023. Men alligevel læses den af voksne og deres børn den dag i dag. 

Med historien om Karl Løve, kaldt Tvebak og hans storebror Jonatan, der efter deres død kommer til "efter-livs-landet" Nangijala, hvor man bliver stærk og kan være med i eventyr fra morgen til aften, har Astrid Lindgren skabt en klassiker i verdenslitteraturen og en bog, som mange nævner som deres "all-time-favourite" på hitlisten over børnebøger, der har gjort størst indtryk. Det er både den grumme, men smukke historie og Ilon Wiklands fanstastiske illustrationer, som gør bogen til en helstøbt oplevelse.

Selv fik jeg læst bogen højt, på en ferie i det bjergrige Sydtyskland, hvor vi sad i en ensomt beliggende skovhytte i sommerferien, sammen med min venindes familie. Det gjorde stort indtryk. En uforglemmelig oplevelse for en 11-årig pige og det helt rigtige "set-up" til denne fortælling.

Bogen har overlevet adskillige trends og tendenser indenfor børnelitteraturen og har stået konkurrencen til nutidens mange gode eventyr- og fantasyromaner.

 

 

Materialer