Heavy rock

Tung lyd og stærk energi.

Heavy rock er kraftfuld musik med markante guitar-riffs, hårdtslående trommer og vokaler med kant. Genren opstod i slutningen af 60’erne og tog fart i 70’erne med bands som Deep Purple, Led Zeppelin og Black Sabbath. Musikken kombinerer bluesrødder med intensitet og volumen og lagde grunden til senere metalgenrer. Heavy rock byder på både mørke stemninger, energisk drive og teknisk overskud – ofte med stor liveappel.

I Danmark har heavy rock haft en stærk og loyal fanskare siden 70’erne. Bands som D-A-D og Pretty Maids, Dizzy Mizz Lizzy og senest Volbeat har skabt sig internationale karrierer med en stil, der forener melodi og rå rockenergi.

På biblioteket finder du et solidt udvalg af cd’er med klassiske albums og nyere udgivelser, der fortsætter den tunge tradition.