
Biblioteket anbefaler: The hate U give - af Angie Thomas.
15.01.21
The hate U give - af Angie Thomas er en vigtig ungdomsroman om racediskrimination i USA.
Den 16-årige pige Starr bor i et af USA's sorte områder men går i en privatskole med rige ”hvides” børn.
Da hun tager til fest med barndomsvennen Khalil, sker katastrofen. Han bliver skudt af politiet, og da nedskydningen kommer i medierne, kommer Starr i et dilemma, hvor hun er nødt til at beslutte, om hun vil medvirke til, at betjenten, der gjorde det, bliver dømt.
En meget spændende og nervepirrende historie om et aktuelt emne. Der er fart på handlingen, man flyver gennem siderne og den er hurtigt læst. Men ikke hurtig glemt! Det er en bog jeg tit tænker på og vender tilbage til, når racisme problemer dukker op i medierne.
Bogen er blevet filmatiseret. Filmen havde premiere i 2018 på Toronto International Film Festival.
Materialer