Vinterbryllup af Sarah Morgan
Vinterbryllup af Sarah Morgan

Biblioteket anbefaler: Vinterbryllup - af Sarah Morgan

19.01.21
Har din jul heller ikke været helt som du havde drømt om? Det gælder i høj grad for familien White, for hvem julen plejer at være årets vigtigste højtid, med masser af kære traditioner. Men denne jul bliver alting anderledes.

Glædelig bagjul - med denne "feel-good-roman"

Familiens yngste datter Rosie, der er i USA i forbindelse med sin phd, melder til familiens overraskelse ud at hun agter at blive gift i julen, 4 uger senere. Dette udløser en masse tanker og følelser. Storesøster Katie, der altid har haft rollen som beskytter overfor lillesøsteren, vil om alt i verden få lillesøsteren til at ændre sine planer. Rosies forældre, Nick og Maggie derimod har helt andre problemer.

De overvejer nemlig at blive skilt, efter at deres forhold har været afkølet i flere år. Men er det en nyhed man kan præsentere et nyforelsket par for, der er på vej til at blive gift? Nick og Maggie beslutter sig for at holde masken, hvilket selvfølgelig går helt galt, men på forunderlig vis.

Hvordan denne jul efter en dramatisk start, ender med at blive helt igennem magisk, kan du læse om i denne dejlige feel-good-roman, der ud over masser af varme og charme også er ret morsom og underholdende. Læs den nu, så længe sneen daler og drøm om et romantisk vinterophold i Aspen.

Materialer