David Bowie – Vi savner dig allerede

Ikke nødvendigvis et spørgsmål med kun ét svar. I anledning af legendens 69-års fødselsdag og udgivelsen af den roste plade ”Blackstar” prøver vi alligevel.

Hvis man vælger at kaste sig over det allerbedste med det samme, så er der intet, der slår Bowies produktion i slutningen af 70erne. Især den såkaldte ”Berlin-trilogi” er kræs for kendere og/eller musikelskere. På ”Low”, ”Lodger” og ”Heroes” møder vi alt fra sfæriske og ambiente instrumentalnumre til smooth rock’n’roll. Futuristisk nostalgi og et ofte nærmest uigennemtrængeligt tekstunivers fyldt med gåder, paradokser og mørk poesi var med til at presse rockmusikken ud over kanten og alle grænser.

Lidt mere tilgængelig er albummet ”Station to Station” fra 1976, der på mange måder fungerer som en slags intro til Berlinperioden, og skal man have en hurtig opsummering af nærmest alt, hvad der gør Bowie til noget helt særligt, så er de tre sammenflydende sange ”Sweet Thing”, ”Candidate” og ”Sweet Thing (reprise)” fra ”Diamond Dogs” nærmest deres egen lille rockopera.

Hvis man gerne vil have billeder på, så er koncertfilmen ”Ziggy Stardust – The Movie” klart anbefalet, ligesom ”Best of Bowie” samler hans fascinerende produktion af musikvideoer på én smækker disk.

Overblikket får man fint på den ret nye opsamling ”Nothing has Changed”. Og er man til pop, så ER det altså ikke alt Bowie fra 80erne, der er helt skidt. Tjek eventuelt popbraget ”Let’s Dance” eller soundtracket til eventyrfilmen ”Labyrinth”, hvor Bowie sang fede popsange sammen med en masse dukker skabt af Jim Henson, der er mest kendt for at have skabt The Muppet Show.

Bowie er mange ting!