Jul på eReolen

12.12.17
Så er der ikke længe til! Juleaften venter lige om hjørnet, og den første juletravlhed begynder at melde sig. Men midt i travlheden er det også nu, der skal findes ro og tid til at hygge om hinanden.

På eReolen er der assistance til julehyggen. For at ventetiden frem til jul ikke skal føles aaalt for lang, kan ungerne på eReolen Go følge med i årets digitale julekalender, som giver adgang til en god børnebog om dagen. Sideløbende med kalenderen kan børnene gætte med i julequizzen på Biblo.dk og vinde fede præmier. Der er endda biografbilletter og hovedtelefoner på højkant til de heldige vindere, som trækkes hver fredag i konkurrenceperioden.

På eReolen kan du også fine kalenderbøger til de mindste, der er julehistorier for voksne, og under tematitlerne kan du lige nu finde gode bøger til de indendørs sysler, man kan lave sammen og hver for sig - f.eks. når julehjerterne skal klippeklistres, der skal strikkes eller hækles julegaver eller dekoreres op til højtiden.

Også eReolen Global har fundet deres vinterlige bøger frem under temaet 'Wintertime', og på Litteratursiden.dk kan du læse om den moderne børnelitteraturs 50-årsjubiluæm, finde børnelitterære fyrtørne gennem de fem årtier og læse om nye tendenser inden for dansk børnelitteratur.

/Dagmar, eReolen

Oprindeligt skrevet af eReolen.

Tags