
Hurra for danske børnebøger!
Redaktionschef i Gyldendal Børn & Unge Elin Algreen-Petersen siger:
»Det er sådan en stille revolution, som de færreste nok er opmærksomme på, men som ikke desto mindre har haft enorm indflydelse på dansk litteratur. Det er bemærkelsesværdigt, at vi kun skal se 50 år tilbage for at finde de første bøger, der udtrykker den anerkendelse af barnet, som mange i dag nok tager for givet.«
De fem ikoniske bøger, der alle udkom i 1967, er Cykelmyggen Egon af Flemming Quist Møller, Silas og den sorte hoppe af Cecil Bødker, Snøvsen og Eigil og katten i sækken af Benny Andersen, Lille Virgil af Ole Lund Kirkegaard og Halfdans ABC af Halfdan Rasmussen.