Spyfall
Spyfall - et selskabsspil for bluffere

Spyfall

17.05.21
Er du god til at bluffe? Kan du læse dine modspillere som en åben bog? Har du is i maven?

Så er spillet ”Spyfall” lige noget for dig. Her får du chancen for at afprøve dine evner som detektiv – eller spion!

Der kan være fra 3-8 deltagere; jo flere, jo sjovere! Alle får et kort med en destination og et job; ja, på nær spionen, der får et kort med en spion på. Opgaven er nu at afsløre spionen ved hjælp af spidsfindige spørgsmål. Alle må spørges, og alle skal svare korrekt – dog uden at afsløre stedet og sit erhverv.

Det er faktisk ikke helt let at svare sandfærdigt uden at afsløre noget, så her er rig mulighed for at stille underlige spørgsmål og komme med uldne svar. Den eneste, der må lyve, er spionen. Han ved nemlig ikke, hvor I befinder jer. Mens flertallet prøver på at afsløre spionen, skal han finde ud af, hvor I er.

Så test dine deduktive evner og træn dit pokerfjæs. Spionen skal afsløres, før han finder ud af, hvor I er! I kan vælge at spille på tid. Hvis ikke tager hver runde ca. 10 minutter. Der er kort til 8 runder; herefter kan I vælge at begynde forfra.

Og tro mig, det er lige så sjovt anden, tredje eller tiende gang, man spiller spillet!

Materialer