
Biblioteket byder velkommen til ECMI-Library
21.11.16
Torsdag d. 24.11. inviterer biblioteket og European Centre for Minority Issues (ECMI) til det første spadestik i anledning af det nye samarbejde
Torsdag d. 24. november 2016 åbner 1. fase af samarbejdet med ECMI-Library i form af et nyindrettet hjørne i Den Slesvigske Samling.
ECMI-Librarys bogsamling flytter fra Kompagnietor til Den slesvigske Samling/Flensborg Bibliotek i Nørregade 59.
Dermed bliver der nu åbnet for adgang til at se og studere ECMI-Librarys mindretalslitteratur i bibliotekets åbningstid. Bøgerne er dog kun til brug i biblioteket.
Dertil etablerer vi et forskningsmæssigt samarbejde mellem ECMI, Den Slesvigske Samling og Forskningsafdelingen med arkivet.
Vi fejrer alt dette torsdag d. 24. november 2016, kl. 15:30 med underskrivelse af samarbejdsaftale. Det sker i Den Slesvigske Samling.
Alle er velkomne!
Læs mere om ECMI-Library
Materialer