Forside fra bogen "Et enestående liv"
Forside fra bogen "Et enestående liv"

Peter Belli 1943-2023

09.06.23
“Mit liv har været smukt, sejt, varmt og dejligt"

Sådan sagde Peter Belli i sin biografi "Jeg er som jeg er". En enestående karriere og et enestående liv er slut nu.

Han blev født som Georg Peter Brandt, efter sigende på et toilet i Kiel, Tyskland under 2. verdenskrig. Nærmere betegnet den 19. juni 1943. Hans mor, Bodil Elisabeth Brandt, drog efter fødslen tilbage til Danmark, hvor Peter voksede op i Holte. Navnet Belli fik Peter fra sin stedfar, da hans mor giftede sig med Fritz Max Milian Aliysius Belli.

Peter Belli vidste tidligt, at han ville være noget indenfor scenekunsten og musikken. Som 9 årig lærte han at spille mundharmonika og fik sit første rigtige band "Trefters” som 17 årig. 

I 1965 blev han berømt med sit band "Peter Belli og Les Rivals”. De blev kaldt Danmarks svar på “The Beatles”, og spillede som opvarmning for både The Kinks og The Rolling Stones i Danmark.

Op gennem 1970’erne og 1980’erne blev Peter Belli mere og mere blød i musikken. Mange af hans numre blev dansktophits og ligger på den evige bestseller liste i Giro 413.

Belli afprøvede mange ting og lod sig ikke begrænse,  udover at være musiker, arbejdede han i cirkus, var tv-vært og skuespiller og lagde stemme til tegnefilm. 

Sidst i karrieren fandt han  dog tilbage til rockmusikken med bandet "Hobo Ekpressen" inspireret af de amerikanske Travellig Wilburys. Med dem optrådte han bl.a. på Roskilde Festivalen. I 1992 fik han tildelt den fornemme Grammy Pris for årets sanger.

I 2003 modtog han IFPI’s ærespris ved Danish Music Award for en god og lang karriere i musikkens tegn. 

Peter Belli døde torsdag den 8. juni 2023.

 

(Kilde: peterbelli.dk)

 

Hør eller genhør musikken eller dyk ned i bøgerne om Peter Belli.

Materialer