Slut med at "google" - nu skal der "lexes"
I en verden med tonsvis af informationer dagligt, er fakta-tjek blevet endnu vigtigere. Skoleelever, studerende, undervisere og alle os andre, er afhængige af korrekt digital information og kildekritisk tilgang i kampen mod fake news. Derfor kommer lex.dk lige på rette tidspunkt.
Lex.dk er en guldgrube af ajourført, kvalitetssikret og forskningsbaseret information. Ingen reklamebannere eller andre forstyrrende elementer.
Udgiveren "Gyldendal og G.E.C. Gads Fond" vil med udgangspunkt i Den Store Danske Encyklopædi og Trap Danmark gøre det lettere at finde vej til viden, der ikke er fake, men fakta.
Pålidelig, aktuel og tilgængelig, skrevet af danske fagfolk og forskere, samlet og søgbart på én adresse, lex.dk.
Lex.dk giver kvit og frit en samlet adgang og indgang til følgende sider:
- Den Store Danske
- Trap Danmark
- Dansk Biografisk Leksikon
- Danmarkshistorien
- Danmarks Oldtid
- Gyldendals Teaterleksikon
- Nordisk Mytologi
- Dansk Pattedyratlas
- Dansk litteraturs historie
- Historien om børnelitteratur
- Symbolleksikon
Som bibliotekar kan man slet ikke få armene ned af begejstring over dette tiltag! Så spred det glade budskab og ... Brug det! Brug det! Brug det!