Grænseforeningen - 100 år
Grænseforeningen - 100 år

Vær med til Grænseforeningens Sendemandsmøde

28.06.21
Grænseforeningen fylder 100 år. Du kan også komme med til festlighederne inkl. gratis overnatning.

Det danske mindretal har eksisteret i mere end 100 år. Det samme har Grænseforeningen. Og det skal fejres! 

Grænseforeningen inviterer derfor 120 interesserede sydslesvigere til Sendemandsmøde med et spændende og festligt rammeprogram inkl. overnatning på Vingsted Hotel og Konferencecenter ved Vejle i weekenden 4. + 5. september 2021. 

20 gratis pladser
Biblioteket har fået tildelt et kontingent på 20 pladser til fordeling blandt sydslesvigere, der har lyst til at være med til et par dage med god dialog, foredrag, fællessang og festmiddag.

Er du interesseret, så kontakt Philipp Micha på mail: phm@dcbib.dk eller telefon 0461 86970.
Deltagelsen er gratis, og vi tilbyder fælles bustransport.

Læs den officielle invitation her