Babytirsdag på biblioteket
Babytirsdag på biblioteket

Om dette arrangement

Tid
10:00
Pris
Gratis
Target
For børn
Børn

Babytorsdag: Det stærke barn

21.03.24
Hver torsdag-formiddag mødes forældre med deres babyer på børnebiblioteket på Flensborg Bibliotek, hvor I kan udveksle erfaringer med andre og få rådgivning. Denne gang fortæller sundhedstjenestens sygeplejersker om barnets generelle udvikling og vigtige milepæle, hvorefter børnebibliotekar Mette Laustsen vil give et indblik i babyrytmik og sanglege.

På Flensborg Bibliotek er hver torsdag formiddag reserveret til babyer med forældre, når Dansk Sundhedstjenestes mødregrupper rykker ned på biblioteket. Det vil være muligt at få målt og vejet babyen samt at få rådgivning af sygeplejersken omkring barnets normale udvikling og behov.

Oplæg om "Det stærke barn" og babyrytmik

Denne gang vil skolesygeplejerskerne fra Dansk Sundhedstjeneste, Hanne Lund Bjerringgaard eller Mai-Britt Geipel-Kristiansen, komme ind omkring barnets generelle udvikling, de motoriske milepæle samt sansernes betydning. Kom og vær med til at se, hvordan du som forælder kan være med til at hjælpe dit barn godt på vej.

Derefter vil børnebibliotekar Mette Laustsen give et indblik i babyrytmik og sanglege.

Oplæg engang om måneden

Engang om måneden tilbydes der oplæg omkring et nyt og spændende emne, som forhåbentlig vil være til inspiration for jeres dagligdag sammen med de små. Der er planlagt oplæg på følgende datoer (evt. ændringer kommunikeres på hjemmesiden og på sociale medier):

Dato Tema
21.3. Det stærke barn
18.4. Det talende barn
2.5. Lær dansk sammen med din baby. Sprogstimulering for baby og forældre.
23.5. Børns tænder og tandpleje
27.6. Sikkerhed i hjemmet og førstehjælp til småbørn

For 0-1 årige med forældre. Fri entré.

Husk at tilmelde jer dagene med oplæg senest dagen før, ved at skrive til Mette Laustsen på mla@dcbib.dk.

Arrangeret af Dansk Centralbibliotek og Dansk Sundhedstjeneste

 

Materialer