Babytirsdag på biblioteket
Babytirsdag på biblioteket

Om dette arrangement

Tid
10:00
Pris
Gratis
Target
For børn
Børn

Babytorsdag: Lær dansk sammen med din baby

02.05.24
Hver torsdag-formiddag mødes forældre med deres babyer på børnebiblioteket på Flensborg Bibliotek, hvor I kan udveksle erfaringer og få rådgivning hos sundhedstjenestens sygeplejersker. Derudover vil børnebibliotekarerne Mette Laustsen og Bente Schwarzbach vise jer, hvordan I kan stimulere jeres børns sproglige udvikling samtidig med, at I som forældre lærer og øver dansk.

På Flensborg Bibliotek er hver torsdag formiddag reserveret til babyer med forældre, når Dansk Sundhedstjenestes mødregrupper rykker ned på biblioteket. Det vil være muligt at få målt og vejet babyen samt at få rådgivning af sygeplejersken omkring barnets normale udvikling og behov.

Lær dansk sammen - sprogstimulering for baby og forældre

Denne gang vil børnebibliotekarerne Mette Laustsen og Bente Schwarzbach vise jer, hvordan I via bøger, sprogkufferter, læseposer m.m. kan stimulere jeres babys hhv. lille barns sproglige udvikling samtidig med, at I som forældre lærer og øver dansk.
Der vil være tid til spørgsmål og snak på dansk, tysk eller engelsk efter oplægget.

Oplæg engang om måneden

Engang om måneden tilbydes der oplæg omkring et nyt og spændende emne, som forhåbentlig vil være til inspiration for jeres dagligdag sammen med de små. Der er planlagt oplæg på følgende datoer (evt. ændringer kommunikeres på hjemmesiden og på sociale medier):

Dato Tema
2.5. Lær dansk sammen med din baby. Sprogstimulering for baby og forældre.
23.5. Børns tænder og tandpleje
27.6. Sikkerhed i hjemmet og førstehjælp til småbørn

For 0-1 årige med forældre. Fri entré.

Husk at tilmelde jer dagene med oplæg senest dagen før, ved at skrive til Mette Laustsen på mla@dcbib.dk.

Arrangeret af Dansk Centralbibliotek og Dansk Sundhedstjeneste

 

Materialer