Foredragsholder Christopher Schmitz
Foredragsholder Christopher Schmitz

Om dette arrangement

Tid
19:00
Pris
Gratis
Target
For alle
Foredrag & debat

Foredrag: Legalisering af cannabis

13.03.24
Planen er, at cannabis skal legaliseres i Tyskland i starten af 2024. Der er mange argumenter for og imod, men der er også den historie om hash, som aldrig bliver fortalt. Det vil foredragsholder Christopher Schmitz lave om på, når han besøger Flensborg Bibliotek den 13. marts og fortæller om de mindre kendte aspekter omkring cannabis.

Den tyske regering planlægger en delvis lovliggørelse af cannabis i starten af 2024. De Grønne understøtter bestræbelserne og taler varmt for at gøre Flensborg til en model-region. Tanken er blandt andet, at det vil afkriminalisere misbrugere. Også SSW's repræsentant i den tyske forbundsdag bakker op om den tyske regerings ønske om at lovliggøre salget af Cannabis.

På den anden side af grænsen vækker ønsket om lovliggørelse af cannabis dog en del bekymring. 

Den ufortalte historie om hash

Christopher Schmitz fra Komphash - Navigation i hashmisbrug!® holder et oplæg, hvor han blandt andet taler om vigtigheden i at hjælpe de unge til at forstå alvoren af hashrygning, og samtidig at gøre det på en respektfuld og relationsbevarende måde. 

Han fortæller den ufortalte historie om hash - den vi ikke hører, men som gør hele forskellen på, hvordan vi forstår rusmidlet hash. Foredraget byder desuden på konkrete og erfaringsbaserede dialogværktøjer i dialogen med en ung, der ryger hash. 

Legaliseringsspørgsmålet bliver også taget under behandling. Hvad kan danskerne, som nabo til lande, der legaliserer, eller hvis Danmark vælger at gå legaliseringsvejen, forvente?

Foredragsholderen

Christopher Schmitz har arbejdet med hashmisbrug i 20 år og har blandt andet skrevet Den vigtigste bog du nogensinde har læst om Cannabis.

SSW og De Grønne deltager i den efterfølgende debat.

Fri entré. Tilmelding til biblioteket via dcb@dcbib.dk

 "Den vigtigste bog du nogensinde har læst om Cannabis"

Om Hjerneugen

Arrangementet er en del af Hjerneugen, også kaldet Brain Awareness Week, som er en international kampagne. Den finder sted i uge 11 og handler om at dele viden, så alle bliver endnu klogere på hjernen. For hjernen er fantastisk, men kan også give problemer.

Cirka 400.000 danskere har udfordringer med hjernen på forskellige måder.

Materialer