Grænsen er nået - plakatudstilling
Grænsen er nået - plakatudstilling

Om dette arrangement

Tid
10:00 - 18:00
Pris
Gratis
Target
For alle
Udstilling

Udstilling: "Grænsen er nået"

20.05.21 - 19.06.21
Oplev plakatudstillingen ”Grænsen er nået” med et stort udvalg af danske og tyske afstemningsplakater fra grænsedragningen i 1920.

I udstillingen kan du se eksempler på plakater fra nogle af de andre områder i Europa, hvor der var folkeafstemninger efter Første Verdenskrig.

Plakaterne skulle overbevise vælgerne om, hvor de skulle sætte deres kryds. Plakaterne er samtidig stærke og passionerede kunstværker, der på mange måder rummer essensen af de menneskelige overvejelser og følelser, der optog befolkningen i perioden op til afstemningerne d. 10. februar og d. 14. marts 1920. 

Udstillingen er et samarbejde mellem historiker Klaus Tolstrup Petersen, Den Slesvigske Samling og Sydslesvigs danske Kunstforening.
Udstillingen er udarbejdet af Dansk Plakatmuseum i Den gamle By i Aarhus.

Se udstillingen i bibliotekets åbningstid fra d. 20.5 - 19.6.2021. Vær opmærksom på, at der på grund af Corona er særlige regler for at komme ind på biblioteket. Aktuelle informationer finder du her.

Flere informationer om udstillingen samt Generalkonsulens åbningstale og en interview med historiker Klaus Tolstrup Petersen finder du her.