Foredragsrække: Tre danske ekspressionister

Hav. Storm, af Jens Søndergaard
Hav. Storm, af Jens Søndergaard
Nu har du igen mulighed at fordybe dig i kunstens verden, når Kunsthistoriker Grethe Bay holder sin foredragsrække på Flensborg Bibliotek. Denne gang skal det handle om de tre danske ekspressionister Olivia Holm Møller, Oluf Høst og Jens Søndergaard.
Date
Tid
10:00 - 12:00
Pris
Pr. person (for hele rækken): € 24
Adresse

Norderstraße 59
24939 Flensburg
Tyskland

--- Denne begivenhed er en del af en foredragsrække. Alle foredragene i rækken finder du i tabeloversigten længere nede ---

Kunsthistoriker Grethe Bay præsenterer i tre billedforedrag de tre malere.

Olivia Holm-Møller

Olivia Holm-Møller (1875-1970) er en af 1900-tallets store danske malere, der i kraft af sin stærke tro på sig selv og andre mennesker formåede at gå egne veje. Hun malede ekspressivt og til tider næsten abstrakte billeder med stor farvekraft. Hendes motiver var såvel den nære familie som landskaber og kulturer i fjerne lande, som hun besøgte på sine mange rejser.

Oluf Høst

Oluf Høst (1884-1966) er den eneste fødte bornholmer i den såkaldte Bornholmerskole, der i første halvdel af 1900tallet har en betydningsfuld plads i dansk kunst. Fra 1929 boede han fast på Bornholm og udsigten over Gudhjem, silderøgerierne, Sankt Hans-bålene, dramatiske ildebrande og ikke mindst Bognemark blev tilbagevendende motiver, som han skildrede i en ekspressiv stil med lysende farver og stærke farvekontraster.

Niobe, 1914, af Olivia Holm-Møller
Niobe, 1914, af Olivia Holm-Møller
Vinternat, sydvesthimmel, Oluf Høst, 1950
Vinternat, sydvesthimmel, Oluf Høst, 1950

Jens Søndergaard

Jens Søndergaard (1895-1957) udviklede sin helt egen ekspressionistiske malestil beslægtet med såvel Edvard Munchs som Emil Noldes maleri. Med stærke og dramatiske farvekontraster og grove penselstrøg fortolker han landskabet og menneskene i sin hjemstavn Thy. Også Vesterhavet og fiskernes liv blev et centralt motiv hos ham ligesom byens liv under de årlige vinterophold i København.

Pris og tilmelding til foredragsrækken

I tre billedforedrag vil kunsthistoriker Grethe Bay præsentere de tre kunstnere. Foredragsrækkerne udbydes i samarbejde med Dansk Voksenundervisning i Sydslesvig til 24 Euro pr. række.

I kan tilmelde jer til foredragene, ved at ringe til Anna-Louise Holste på telefonnummeret +45 23 70 90 55 eller ved at sende en mail til alholste@gmail.com

Oversigt over foredragene

Foredragene afholdes tirsdage fra kl.10:00 til 12:00Flensborg Bibliotek.

Hold 1

Tirsdag3. februarOlivia Holm Møller
Tirsdag17. februarOluf Høst
Tirsdag3. martsJens Søndergaard

 

Hold 2

Tirsdag10. februarOlivia Holm Møller
Tirsdag24. februarOluf Høst
Tirsdag10. martsJens Søndergaard