Emma Holten: Underskud – Om værdien af omsorg

Forfatter Emma Holten. Foto: Claudia Vega
Forfatter Emma Holten. Foto: Claudia Vega
Den 12. februar kan du møde Emma Holten, der med sin prisvindende bog Underskud udfordrer vores syn på økonomi, omsorg og værdi. Hun viser, hvorfor alt det mest menneskelige ofte mangler plads i den økonomiske debat – og inviterer til en åben samtale om, hvad vi egentlig sætter pris på.
Date
Tid
19:00 - 21:00
Pris
Entré: € 7
I samarbejde med
SSW
Adresse

Norderstraße 59
24939 Flensburg
Tyskland

I 2024 udgav Emma Holten bogen Underskud – Om værdien af omsorg, der kaster et feministisk blik på økonomi og værdien af omsorgsarbejde, lønnet såvel som ulønnet.

Økonomi er ikke en eksakt videnskab

Økonomi er i modsætning af, hvad mange tror, ikke en eksakt videnskab, og økonomer er ofte uenige. Alligevel lægger den i høj grad grund for vores opfattelse af hinanden og vores måde at indrette samfundet på. I Underskud argumenterer Emma Holten for, at meget af det, som gør os til mennesker og meget af det, som vi værdsætter - ja, faktisk ikke kan klare os uden - ikke har en plads i den økonomiske diskurs. I dette foredrag åbner Emma, med udgangspunkt i sin bog, op for en dialog om værdisættelsen og italesættelsen af disse helt centrale punkter.

En af de mest markante stemmer inden for feminisme

Emma Holten (født 1991) er en af de mest markante stemmer inden for feminisme og ligestilling i Danmark. Hun skabte stor medieopmærksomhed med projektet SAMTYKKE i 2014, som blev oversat til over 10 sprog og videreudviklet i videoen This is what I did about it i samarbejde med The Guardian. Begge projekter satte fokus på Holtens personlige erfaringer med hævnporno.

Emma Holten er cand.mag. i Moderne Kultur fra Københavns Universitet og er medstifter og redaktør på det normkritiske magasin Friktion.

Hun har vundet flere bogpriser for Underskud, herunder Læsernes Bogpris 2025.

Billetter

Entré: 7 Euro.

Arrangeret af Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig og SSW