Foredragsrække: Franske spor i dansk kunst | hold 1, foredrag 3
- Tid
- 10:00 - 12:00
- Pris
-
Tilmelding: Gratis
- Sted
- Flensborg Bibliotek
Bibliotek
Flensborg Bibliotek--- Denne begivenhed er en del af en foredragsrække. Alle foredragene i rækken finder du i tabeloversigten længere nede ---
I foredragene fokuseres på dette spor i tre centrale maleres værker fra denne periode.
Olaf Rude
Olaf Rude (1886-1957) debuterede 1908 på Kunstnernes Efterårsudstilling. Et ophold i Paris på tre måneder, januar-april 1911, blev skelsættende for hans udvikling. Han oplevede ved selvsyn den nye franske kunst fra Edouard Manet og impressionisterne frem til Henri Matisse og Pablo Picasso, som især vakte hans interesse. Denne indlevelse i fransk kunst kom for altid til at præge ham.
Vilhelm Lundstrøm
Vilhelm Lundstrøm (1893-1950) placerede sig efter uddannelse som håndværksmaler fra 1908 til 1912 og en kortere uddannelse ved Kunstakademiet fra 1913 til 1915
snart i front inden for den tidlige danske modernisme. Inspireret af den franske kubisme introducerede han i 1917 collagen og i 1918 den nonfigurative komposition med de såkaldte pakkassebilleder.
Fra 1923 til 1932 boede han i Cagnes-sur-Mer i Sydfrankrig og udviklede her en enkel, geometrisk billedkomposition.
Richard Mortensen
Richard Mortensen (1910-1993) viste allerede i sine arbejder som elev på Kunstakademiet fra 1931-32 en søgen efter forenkling i gengivelsen af den menneskelige figur. Det er hans møde med såvel den franske surrealisme som den rene abstrakte kunst, der i perioden fra 1932 til ca. 1940 fremkaldte en fantasifuld og helt personlig surrealistisk/abstrakt stil.
Fra 1947-64 opholdt Richard Mortensen sig i Frankrig, hvor han sluttede sig til kredsen omkring Galerie Denise Renée. Her udviklede han et rent abstrakt billedsprog med former og farver i spændingsfyldt balance.
Pris og tilmelding
Foredragsrækkerne udbydes i samarbejde med Dansk Voksenundervisning i Sydslesvig til 24 € pr. række.
Tilmelding til Anna-Louise Holste - ring til +45 23 70 90 55 eller send en mail til alholste@gmail.com
Oversigt over foredragene
Foredragene afholdes tirsdage fra kl.10:00 til 12:00 på Flensborg Bibliotek.
Hold 1
| Tirsdag | 20. oktober | Olaf Rude |
| Tirsdag | 3. november | Vilhelm Lundstrøm |
| Tirsdag | 17. november | Richard Mortensen |
Hold 2
| Tirsdag | 27. oktober | Olaf Rude |
| Tirsdag | 10. november | Vilhelm Lundstrøm |
| Tirsdag | 24. november | Richard Mortensen |
Praktiske informationer
Foredragsrækkerne udbydes i samarbejde med Dansk Voksenundervisning i Sydslesvig til 24 Euro pr. række.
Tilmelding til Anna-Louise Holste. Telefon: +45 23 70 90 55 eller via mail til alholste@gmail.com.