Bibliotekernes Sprogspor
Bibliotekernes Sprogspor

Bibliotekernes Sprogspor er nomineret til børnelitteraturens svar på en Oscar

04.11.22
Sprogspor nomineret til én af børnelitteraturens betydeligste priser.

Bibliotekernes Sprogspor er netop blevet udpeget som kandidat til Astrid Lindgren Memorial Award (ALMA) af det svenske Kulturrådet. Den internationale IFLA-sektion Children & Young Adults har indstillet Sprogsporet, og nomineringen er begrundet i arbejdet med at formidle litteraturen for børn og samle viden om sprog og bøger på hjemmesiden sprogsporet.dk.

Sprogspor er en national indsats for at fremme de små børns glæde ved sproget og skabe grobund for en styrket læsekultur i både hjem og dagtilbud.

Bibliotekerne vil med Sprogsporet bruge deres kendskab til børnelitteratur, sprogstimulering, læselyst og digital dannelse til at understøtte sprogarbejdet nationalt.

ALMA-prisen har netop til formål at sætte fokus på børns litteratur og læsning. En jury vil nu udvælge en prisvinder blandt de mange nominerede.

Vinderen offentliggøres 7. marts 2023.

Se her: https://www.sprogsporet.dk/

Se her: https://alma.se/

Se her: https://www.dcbib.dk/e-materialer/bibliotekernes-sprogspor