Anette Krenzen på vandretur
Anette Krenzen på vandretur

Om dette arrangement

Tid
19:00
Pris
Gratis
Target
For voksne
Foredrag & debat

I romanens fodspor på Gendarmstien

27.03.23
Gendarmstien byder på mange oplevelser inden for kunst, litteratur og selvfølgelig historie. Den 27. marts kommer Sølvi Koch og Annette Krenzen til Flensborg Bibliotek og fortæller om Gendarmstiens mange muligheder og den vandretur, der kan følges, når man læser Gråstener-trilogien af Pernille Juhl.

Det er fornøjeligt at gå på Gendarmstien. Undervejs byder fortællinger om kunst, kultur, litteratur og historie sig til. Små og store fortællinger, som har haft betydning for grænselandet.

I forbindelse med markeringen af Genforeningen i 2020 blev forfatteren Pernille Juhls romaner Vent på mig, Marie fra 2013, Når solen står højest fra 2014 og Efter mørke fra 2015 aktuelle, fordi trilogien bygger på Pernille Juhls bedstefars dagbøger om at være sønderjyde under 1. verdenskrig. I romanerne følges familien Andersen indtil 1953.

På vandretur

Sølvi Koch og Anette Krenzen fortæller om Gendarmstiens mange muligheder og den vandretur, der blandt mange andre i Gråsten, kan følges, når man læser romanerne. 

"Vi gik på Gendarmstien og ind i fortællingerne, tog en afstikker og kortlagde de fiktive hændelser i Gråsten by og omegn.", fortæller Sølvie. "Kom og hør, hvad der skete, og hvor det skete og gå en tur i romanerne."

Sølvi Koch, der underviser i dansk på biblioteket, er født og opvokset i grænseegnen. Hun er meget interesseret i egnens historie og nyder at tage på vandreture med Anette Krenzen, der er historiefortæller, vandreentusiast og underviser på Læreruddannelsen.

Fri entré. Tilmelding til dcb@dcbib.dk.

Materialer