Hobby
Spilleaften: En aften med brætspil
07.12.23
På trods af - eller måske netop på grund af digitaliseringen er brætspil blevet utrolig påpulære inden for de sidste år. Den 7. december har du igen mulighed for at spille sammen med andre og lære nye spil at kende, når Flensborg Bibliotek inviterer til spilleaften.
Brætspil har altid været et godt tidsfordriv, men det er blevet utroligt populært at spille brætspil. Mange er startet med spil som Ludo, Mølle, Dam og Matador, men der kommer hele tiden nye spil til, og biblioteket har et væld af spil på reolerne.
Lær nye spil med spillevært Kristian Ehmsen
Derfor inviterer biblioteket til en aften med brætspil og hygge. Kom som familie, vennegruppe eller alene fra 14 år.
Der vil især være fokus på spillene Calico, Cascadia, Sagrada, Heat, Flick'em up! og Sequence, som spilleværten Kristian Ehmsen gerne vil lære deltagerne. Det er også muligt at spille et andet af bibliotekets mange spil.
Fri entré. Fra 14 år.
Tilmelding til biblioteket: dcb@dcbib.dk senest dagen før.
Tags