En dansk-tysk byttehandel: Sønderjylland i bytte for De Vestindiske Øer
En dansk-tysk byttehandel: Sønderjylland i bytte for De Vestindiske Øer
"Nød gør opfindsom", som tyskerne siger. Ironisk nok var det danske politikere, der efter 1864 tog ordsproget til sig og arbejdede på, at genvinde Sønderjylland fra tyskerne gennem en klassisk byttehandel. Hør om en overset og måske lidt grotesk del af danmarkshistorien.
Det kan i dag lyde som lidt af en røverhistorie. Ikke desto mindre mente flere danske politikere i tiden efter 1864, at en byttehandel, hvor Danmark fik Sønderjylland retur mod at afstå De Vestindiske Øer til Tyskland, var en mulig løsning på det sønderjyske spørgsmål. Flere forskellige statsministre fra Bluhme i 1864 til I.C. Christensen i 1906 bragte emnet på banen og på mange måder forekom en byttehandel da også som en nærliggende løsning. Danmark ville genvinde det tabte Sønderjylland samtidig med at man kom af med en koloni, som drænede statskassen, mens tyskerne kunne sikre sig nogle attraktive flådestøttepunkter i Caribien.
I dette foredrag fortælles historien om de danske forsøg på at udnytte De Vestindiske Øer som et bytteobjekt og om dette var et seriøst alternativ til at sælge øerne til USA.
Praktiske Informationer
Tilbuddet er gratis og skal aftales og bookes i forvejen. Foredraget tilbydes som udgangspunkt kun på hverdage (ikke i weekender og på helligdage). Foredraget tilrettelægges i forhold til målgruppens behov. Henvendelser om foredrag kan sendes til dss@dcbib.dk. Hunde må ikke medbringes til foredraget. Biblioteket sørger for drikkevarer. Hvis I ønsker at forbinde besøget med lidt hyggeligt samvær og et godt måltid mad, så kan biblioteket sørge for at bestille catering til jer.