Foredrag. På Forskningsafdelingen ved Dansk Centralbiblioteks 50 års-jubilæumsseminar fremlagde tidligere og nuværende medarbejdere resultater fra deres aktuelle forskning. Dette er første del af Mogens Rostgaard Nissens kronik, baseret på hans foredrag på konferencen. Den andel del bringes i morgen. Kronikkerne er desuden en del af en artikel der er bragt i Statens Arkivers tidsskrift, Siden Saxo.

Foredrag. På Forskningsafdelingen ved Dansk Centralbiblioteks 50 års-jubilæumsseminar fremlagde tidligere og nuværende medarbejdere resultater fra deres aktuelle forskning. Dette er første del af Mogens Rostgaard Nissens kronik, baseret på hans foredrag på konferencen. Den andel del bringes i morgen. Kronikkerne er desuden en del af en artikel der er bragt i Statens Arkivers tidsskrift, Siden Saxo.

Tradition. Lige efter Anden Verdenskrigs afslutning blev årsmøde-traditionen taget op igen. Situationen var da en ganske anden, end den var i 1942, da det sidste møde havde fundet sted.

Tradition. Det danske mindretals årsmøder blev i løbet af få år sat i system, og mødernes form og indhold blev lagt fast.

Danskhed. Søndag den 11. september 1921 var datoen for det første årsmøde i Sydslesvig. Lige siden har der været afholdt en meget lang række årsmøder, der som bekendt fortsat finder sted. Men i de første år forløb årsmøderne på en noget anden måde end i dag, ligesom formålet var et andet.

30. januar 1933. To skelsættende begivenheder fandt sted den dag: Adolf Hitler kom til magten, og Kanslergadeforliget blev indgået.

Dialogisk læsning fremmer dit barns ordforråd og evne til at formulere sig.

Bankkratz. I 1922 krakkede Danmarks største bank, Landmandsbanken. Det fik store konsekvenser for landets økonomi, og for Niels Neergaards Venstre-regering var det katastrofalt. Krakket kom efter nogle dybe kriseår efter afslutningen af Første Verdenskrig, hvor Landmandsbanken var blevet tvunget til at overtage en række nødlidende virksomheder.

Grænsedragningen. I juli 1920 blev Sønderjylland genforenet med Danmark, efter at det siden 1864 havde hørt under Tyskland. Det er en af de store begivenheder i den nyere danmarkshistorie. Billedet af Christian X, der på sin hvide hest red over den gamle grænse ved Taps mellem Kolding og Christiansfeld, står klart i mange danskeres erindring. Men der var også samtidige karikaturtegnere, der havde en mere ironisk distance til begivenheden.

Revolution. Ved afslutningen af Første Verdenskrig var der revolutionslignende tilstande i mange tyske byer. Derfor blev der oprettet arbejder- og soldaterråd overalt i Tyskland. I de fleste større sønderjyske byer blev der også dannet arbejder- og soldaterråd i efteråret 1918, idet Sønderjylland jo hørte med til Tyskland indtil 1920. Inspirationen til rådene kom især fra Sovjet, hvor der i forbindelse med revolutionen i 1917 blev oprettet råd, der var direkte valgt af arbejderne.