Information about the event
LEGO Build the Change Workshop på Børnebiblioteket
I UGE17 kan børn og deres voksne bygge deres ideer til en bæredygtig fremtid ved at deltage i en LEGO Build the Change Workshop.
Vi står klar med en kæmpe bunke LEGO-klodser og en række spændende udfordringer, og børnene får mulighed for at bygge deres bud på en bedre og mere bæredygtig verden for dyr, natur og mennesker. De forskellige løsninger bliver efterfølgende udstillet på biblioteket.
Workshoppen er åben i åbningstiden på Flensborg Bibliotek både fredag den 26. april og lørdag den 27. april. Udover LEGO-workshoppen er der tid til hygge på biblioteket og til at gå på opdagelse i udstillingen om Verdensmål og de verdensmålsaktiviteter, der er stillet frem i børnebiblioteket.
Om LEGO Build the Change
LEGO Build the Change er et verdensomspændende projekt, der handler om at give børn en stemme og lade dem udtrykke deres ideer via LEGO. Her kan de prøve kræfter med konkrete problemstillinger og samtidig udfolde deres kreativitet.
Om UGE17
UGE 17 er Bibliotekernes Verdensmålsuge, hvor vi sammen med en lang række biblioteker i Danmark sætter fokus på FN’s 17 Verdensmål. På biblioteket kan du i løbet af ugen deltage i et foredrag med den plantebaserede sygeplejerske, komme med ud på en littera(gå)tur og være med til et tøjbyttemarked. Udover at deltage i arrangementerne kan du i hele uge 17 blive inspireret af bøger om verdensmålene på biblioteket.